Skal du afholde et kursus? Få en række gode tips

Når du afholder et kursus, så lærer du fra dig og fortæller om et givent emne. Derfor er det også vigtigt, at det bliver gjort i nogle gode omgivelser, hvor der er styr på diverse detaljer.

Men hvad er egentlig værd at huske, når du arrangerer et kursus?

Find et passende kursuscenter

Det er først og fremmest nødvendigt med et sted, hvor du har mulighed for at afholde dit kursus. Når du vælger et kursuscenter eller en anden lokation til dit kursus, så er det bl.a. godt at overveje, hvor dine kursister kommer fra.

Hvis du vælger et sted, der ligger langt væk, er det en fordel at vælge et kursuscenter med mulighed for overnatning. Derudover skal du tænke over, hvilken stemning du ønsker at skabe. Det sted du vælger, er nemlig med til at skabe en bestemt stemning og atmosfære.

Tjek op på din teknik

Hvis du præsenterer noget på en storskærm ved hjælp af en computer og bruger en mikrofon el.lign., så er det en rigtig god idé at teste den slags, før du står foran alle dine kursister. Der går nemt noget galt med den slags teknik, så det er rigtig godt at teste det hele af en ekstra gang, før det hele går løs. På den måde føler du dig mere tryg i det, når du står og præsenterer.

Servér noget godt at drikke

Det er altid en god idé at servere noget godt at drikke til alle dine gæster. Det er en god start på et kursus, fordi alle får mulighed for lige at finde noget at drikke, før det hele går i gang. Derudover sender det et godt signal, når du har sørget for den slags til dine gæster. Det er også en mulighed at servere lidt let mad eller snacks.