Pas på din smartphone
Måske tror du, at overskriften handler om at forhindre at din mobil bliver stjålet. Eller er en opfordring til ikke at glemme, hvor du lægger den fra dig. Og det er jo egentlig også fornuftige bekymringer, i betragtning af, hvor dyrt og besværligt det er, at skulle erstatte en smartphone med dertil hørende simkort.
Men i stedet er fokus på at behandle din mobile ven godt, så den holder længe. Ved at bruge din mobiltelefon i mange år, nedsætter du dit CO2 aftryk betydeligt. Og du sparer penge.
Spild af ressourcer
Vi danskere har en tendens til at skifte vores mobiltelefon ud alt for tit. Vi vil helst have den nyeste model og kasserer derfor hurtigt den gamle, selv ved den mindste skade eller tegn på alder. Men produktionen af nye smartphones er meget ressourcekrævende. For eksempel indeholder hver telefon mange forskellige sjældne metaller. Så hvis du vil gøre din del for miljøet, bør du holde liv i din nuværende mobiltelefon så længe som muligt.
Reparer i stedet for at kassere
Hvis uheldet er ude og din mobiltelefon får en skade eller tekniske problemer, kan det ofte betale sig at forsøge at få den repareret. Mobil reparation er i dag blevet nemt at få udført, og mange firmaer tilbyder at fikse mange af de gængse problemer og skader, der kan opstå i en smartphones levetid. Gå online for at søge efter en reparatør i nærheden af dig. Alternativt kan du vælge at sende din defekte telefon, men dette vil alt andet lige betyde længere reparationstid på grund af forsendelse frem og tilbage.
Forlæng levetiden
Du kan også selv gøre et par ting, for at holde din smartphone i god form. Batteriets levetid forlænges således, hvis du oplader ifølge producentens anbefalinger. Et cover eller etui beskytter mod skrammer og ridser. Og håndter den fornuftigt – den udgør trods alt en betydelig værdi.