Indret et effektivt og brugbart fælleskontor
Et fælleskontor er smart, hvis der er mange mennesker samlet på en arbejdsplads, som alle sammen har brug for en kontorplads. Det giver noget fællesskab, men det gør samtidig, at alle har mulighed for at sidde og holde fokus hver især. Men hvordan indretter du et fælleskontor, der er effektivt og velfungerende?
Få styr på diverse udstyr og elektronik
Der er nogle forskellige ting, der bare skal fungere på et fælleskontor. Det er nemlig vigtigt, at der er styr på diverse udstyr og elektronik, når mange mennesker deler kontor.
Derfor er du nødt til at tjekke op på, at der er en god internetforbindelse, så både computere, printere m.m. fungerer effektivt. Der er nemlig ikke noget værre end at bøvle med en skidt internetforbindelse midt i et stykke arbejde.
Desuden skal du også overveje, hvad der ellers er brug for af udstyr. En printer og kopimaskine til erhverv er ofte brugbart på et fælleskontor. Men du er nødt til at kigge på, hvad der er behov for i netop dit tilfælde. Det kommer helt an på, hvilken type virksomhed du har med at gøre.
Lav individuelle kontorpladser med skillevægge
Selvom et fælleskontor er et åbent arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at snakke på kryds og tværs, så er det også rart med individuelle kontorpladser. Det gør det nemlig nemmere at holde fokus, når der er brug for det.
Du kan lave nogle individuelle kontorpladser ved hjælp af f.eks. skillevægge. Hvis du sætter skillevægge mellem alle skriveborde, så får alle en afskærmet kontorplads.
Mindsk støj med akkustikplader
At indrette et fælleskontor kræver, at du også tager hensyn til rumklang, støj m.m. Når mange mennesker er samlet, kan det ikke undgås, at der opstår larm og støj. Derfor er det en rigtig god idé at montere nogle akkustikplader på enten vægge eller lofter.